Hjernetumor: Typer, symptomer og behandling hos voksne og børn

En hjernetumor er en abnorm vækst af celler i hjernen, der kan opstå i alle aldre, men ses oftest hos personer over 30 år. De mest almindelige symptomer på en hjernetumor er tiltagende hovedpine, hukommelsesbesvær, føleforstyrrelser og synsforstyrrelser. Symptomerne varierer betydeligt afhængig af tumorens placering, størrelse og vækstrate.

Hjernetumorer kan være primære, som opstår direkte i hjernen, eller sekundære, som er metastaser fra kræft andre steder i kroppen. Symptomerne på en hjernetumor kommer af globale eller lokale forstyrrelser i eller omkring hjernen, og kan omfatte alt fra træthed og balancebesvær til taleproblemer og adfærdsændringer.

Moderne diagnostik med CT og MR-scanninger har gjort det muligt at opdage og behandle flere hjernetumorer end nogensinde før. I perioden 2017-2021 fik gennemsnitlig 1.037 kvinder og 749 mænd om året diagnosen hjernetumor i Danmark, og overlevelsen efter diagnosen er forbedret gennem de seneste 10-15 år.

Vigtigste Pointer

• Hjernetumorer giver forskellige symptomer afhængig af deres placering og størrelse i hjernen
• Moderne scanningsteknologi har forbedret både opdagelse og behandling af hjernetumorer betydeligt
• Behandlingen kombinerer typisk operation, strålebehandling og kemoterapi med efterfølgende opfølgning

Typer af hjernetumorer

Hjernetumorer klassificeres efter deres oprindelse som primære eller sekundære, deres vækstmønster som lavgrads- eller højgradstumorer, og det specifikke væv de udspringer fra. WHO anslår at der findes mindst 130 forskellige typer og undertyper af hjernetumorer.

Primære og sekundære hjernetumorer

Primære hjernetumorer opstår direkte i hjernen, mens sekundære tumorer er metastaser fra kræft i andre dele af kroppen. De primære tumorer udgør hovedparten af hjernetumorer og navngives efter det væv de udspringer fra.

Sekundære hjernetumorer stammer typisk fra lungecancer, brystkræft eller andre kræftformer. Disse metastaser kræver ofte anden behandling end primære tumorer.

Primære tumorer kan opstå fra forskellige vævstyper i hjernen. De kan udgå fra selve hjernevævet eller fra støttevævet omkring hjernen.

Lavgradstumorer og højgradstumorer

Hjernetumorer inddeles i fire grader svarende til deres vækstmønster og aggressivitet. Lavgradstumorer omfatter grad 1 og 2, mens højgradstumorer er grad 3 og 4.

Lavgradstumorer (grad 1-2):

• Vokser langsomt
• Ikke klassificeret som kræft
• Kan udvikle sig til højgradstumorer over tid

Højgradstumorer (grad 3-4):

• Vokser hurtigt og aggressivt
• Klassificeret som kræft
• Kræver intensiv behandling

Terminologien godartet og ondartet anbefales ikke længere at bruge. I stedet foretrækkes betegnelserne lavgrads- og højgradstumorer.

Gliomer

Gliomer udgår fra hjernens støttevæv og udgør over halvdelen af alle hjernetumorer. Disse tumorer inddeles i flere undertyper baseret på deres cellesammensætning.

Astrocytomer:

• Grad 1 (pilocytisk astrocytom): Langsomt voksende, ofte hos børn
• Grad 2 (diffust astrocytom): Infiltrerende vækstmønster
• Grad 3 (anaplastisk astrocytom): Mere aggressiv form
• Grad 4 (glioblastom): Den mest aggressive hjernetumor

Andre gliomer:

• Oligodendrogliom: Findes i grad 2 og 3
• Ependymom: Opstår fra ependymceller, grad 2 og 3

Glioblastom er den hyppigste og mest aggressive form for gliom hos voksne.

Andre undertyper af hjernetumor

Flere forskellige tumortyper kan opstå i eller omkring hjernen ud over gliomerne. Disse har forskellige karakteristika og behandlingsmuligheder.

Almindelige ikke-gliom tumorer:

• Meningeom: Opstår fra hjernehinderne, ofte godartede
• Hypofyseadenom: Tumor i hypofysen, påvirker hormonproduktion
• Akustikusneurinom: Også kaldet vestibularisschwannom, påvirker hørelse
• Lymfom: Primært CNS-lymfom, sjælden men aggressiv

Sjældnere tumortyper:

• Hæmangioblastom: Vaskulær tumor, ofte i lillehjernen
• Medulloblastom: Hyppigst hos børn, opstår i lillehjernen

Hver tumortype kræver specifik diagnostik og behandlingstilgang baseret på tumorens karakteristika og placering.

Symptomer på hjernetumorer

Symptomer på hjernetumorer varierer afhængigt af tumorens placering, størrelse og vækstrate i hjernen. De mest almindelige tegn omfatter tiltagende hovedpine, hukommelsesproblemer, epileptiske anfald og neurologiske udfaldssymptomer som lammelser eller føleforstyrrelser.

Hovedpine, kognitive og føleforstyrrelser

Nyopstået hovedpine eller markant ændring i tidligere hovedpinemønster udgør et af de hyppigste symptomer ved hjernetumorer. Hovedpinen forværres typisk over 3-4 uger og adskiller sig fra almindelig hovedpine.

Karakteristika ved tumorhovedpine:

• Tiltagende intensitet over tid
• Ofte værst om morgenen
• Ledsaget af kvalme eller opkastning
• Reagerer dårligt på almindelige smertestillende midler

Hukommelses- og koncentrationsbesvær udvikler sig gradvist over uger til måneder. Patienter oplever problemer med at bevare overblikket og udføre daglige opgaver.

Kognitive symptomer inkluderer forvirring, desorientering og svært ved at finde ord. Nogle udvikler afasi, hvor de har besvær med at udtrykke sig verbalt.

Anfald og neurologiske symptomer

Epileptiske anfald hos voksne uden tidligere anfaldssygdom kræver altid udredning for hjernetumor. Anfaldene kan være både generaliserede eller fokale.

Typer af anfald:

• Generaliserede: Bevidsthedstab med kramper i hele kroppen
• Fokale: Lokaliserede kramper eller sensoriske forstyrrelser
• Absence: Kortvarige perioder med fraværende blik

Neurologiske problemer som forværres over dage eller uger omfatter halvsidig lammelse og styringsbesvær af kroppen. Symptomerne er typisk lokaliseret til én kropsside.

Føleforstyrrelser manifesterer sig som nedsat berøringssans, prikken eller følelsesløshed. Synsforstyrrelser inkluderer sløret syn, dobbeltsyn eller synsfeltdefekter.

Balanceproblemer og koordinationsbesvær

Svimmelhed og balancebesvær opstår særligt ved tumorer i lillehjerne. Lillehjerne koordinerer bevægelser og opretholder kroppens balance.

Symptomer fra lillehjernen:

• Usikker gang og faldtendens
• Koordinationsbesvær ved præcisionsbevægelser
• Intentionsrysten ved målrettede bevægelser
• Svært ved at udføre hurtige, skiftende bevægelser

Tumorer i hjernestammen påvirker vitale funktioner som vejrtrækning og hjerterytme. Disse tumorer kan give dobbeltsyn, ansigtslamhed og synkebesvær.

Balance forstyrrelser udvikler sig gradvist og forværres over tid. Patienter rapporterer ofte følelsen af at være beruset eller ustabil på benene.

Hormonelle forstyrrelser og andre uspecifikke symptomer

Tumorer i hypofysen forårsager hormonelle forstyrrelser ved enten overproduktion eller underproduktion af hormoner. Hypofysen styrer andre endokrine kirtler i kroppen.

Hormonforstyrrelser fra hypofysetumorer:

• For meget prolaktin: Blødningsforstyrrelser og nedsat fertilitet
• For meget væksthormon: Akromegali med voksende hænder og fødder
• For meget kortisol: Cushings sygdom med karakteristisk ansigtsform

Adfærds- og personlighedsændringer opstår påfaldende over uger. Patienter kan udvise social distancering, overskride sociale normer eller blive uforklarligt sløve.

Andre symptomer omfatter nedsat hørelse og susen for ørene ved tumorer på hørenerven. Nogle tumorer blokerer væskecirkulation i hjernen og skaber vand i hovedet med tiltagende symptomer.

Forståelse af hjernen og dens funktioner

Hjernen består af tre hovedområder med specialiserede funktioner, omgivet af beskyttende strukturer og støttevæv. Rygmarven skaber den vitale forbindelse mellem hjernen og resten af kroppen.

Anatomi: Storhjernen, lillehjernen og hjernestammen

Hjernen ligger i kraniet og består af storhjernen, lillehjernen og hjernestammen. Disse tre områder har hver deres specifikke opgaver i kroppens styring.

Storhjernen udgør den største del af hjernen og kontrollerer de fleste bevidste funktioner. Den styrer motoriske bevægelser, sanseindtryk, hukommelse og sprogfunktioner. Storhjernen er delt i to hjernehalvdele, der hver især håndterer forskellige aspekter af kropsfunktionerne.

Lillehjernen placeres bagtil under storhjernen og fungerer som kroppens koordinationscenter. Lillehjernen kontrollerer koordineringen af bevægelser og balanceevne. Den sikrer præcise og flydende bevægelser ved at justere muskelaktiviteten.

Hjernestammen forbinder hjernen med rygmarven og styrer livsvigtige funktioner. Hjernestammen styrer vejrtrækning og hjerteslag. Den kontrollerer også reflekser, søvn-vågen-cyklus og basale kropsfunktioner.

Hjernens støttevæv og kraniet

Hjernens støttevæv består af forskellige celletyper, der beskytter og nærer nervecellerne. Gliaceller udgør den største del af støttevævet og udfører kritiske funktioner som at vedligeholde blod-hjerne-barrieren og reparere skader.

Kraniet fungerer som hjernens primære beskyttelse mod fysiske skader. Den hårde knoglemasse omslutter hjernen fuldstændigt og skaber et beskyttet rum for dette vitale organ.

Hjernehinderne består af tre lag mellem kraniet og hjernen. Disse membraner giver yderligere beskyttelse og indeholder cerebrospinalvæsken, som fungerer som stødpude og transportmiddel for næringsstoffer.

Cerebrospinalvæsken cirkulerer omkring hjernen og gennem de indre hulrum. Denne væske fjerner affaldsprodukter fra hjernevævet og opretholder det rigtige tryk omkring hjernen.

Rygmarvens forbindelse til hjernen

Rygmarven udgør det centrale nervesystems forlængelse ned gennem rygsøjlen. Den fungerer som hovedvejen for nervesignaler mellem hjernen og resten af kroppen.

Nervebaner i rygmarven transporterer både sensoriske og motoriske signaler. Sensoriske baner sender information fra kroppen op til hjernen, mens motoriske baner sender kommandoer fra hjernen ned til musklerne.

Rygmarven er organiseret i segmenter, hvor hver segment sender nervegrene til specifikke kropsdele. Denne systematiske opdeling gør det muligt for hjernen at kontrollere præcise områder af kroppen.

Refleksbuer i rygmarven kan reagere på stimuli uden hjernens direkte involvering. Disse automatiske reaktioner beskytter kroppen ved at skabe hurtige svar på potentielle farer.

Diagnose og undersøgelse af hjernetumorer

Diagnosen af hjernetumorer involverer en systematisk tilgang med neurologisk undersøgelse, avanceret billeddiagnostik og vævsprøveanalyse. Molekylærbiologiske tests afgør tumorens præcise karakter og behandlingsmuligheder.

Medicinsk historie og neurologisk undersøgelse

Lægen starter med en grundig gennemgang af patientens symptomer og sygehistorie. Neurologiske symptomer som hovedpine, kramper, synsforstyrrelser eller personlighedsændringer registreres systematisk.

Den neurologiske undersøgelse omfatter test af reflekser, muskelstyrke, balance og koordination. Lægen undersøger også synsfelt og øjenbevægelser for at lokalisere tumorens placering.

Typiske undersøgelser omfatter:

• Reflekstests med neurologisk hammer
• Balance- og koordinationstest
• Hukommelse og kognitive funktioner
• Syn og øjenbevægelser

Ved mistanke om hjernetumor henvises patienten hurtigt til specialiseret udredning. Den neurologiske undersøgelse giver vigtige oplysninger om, hvilken del af hjernen der er påvirket.

Billeddiagnostik: MR, CT og PET-scanning

MR-scanning udgør den primære billeddiagnostik ved mistanke om hjernetumorer. Undersøgelsen viser tumorens størrelse, placering og forhold til omgivende hjernevæv med høj præcision.

CT-scanning anvendes som supplement, særligt ved akutte tilfælde eller når MR-scanning ikke er mulig. CT kan hurtigt påvise blødninger eller hjernetryk.

Fordele ved forskellige scanningstyper:

PET-scanning hjælper med at skelne mellem forskellige tumortyper og vurdere aggressiviteten. Undersøgelsen anvendes særligt ved astrocytom grad 2 for at vurdere ondartetheden.

Vævsprøver og graden af tumoren

Ved at undersøge vævsprøver i mikroskop kan lægen fastslå tumortypen og cellernes aggressivitet. Vævsprøven tages enten under operation või gennem en mindre indgrebet.

Hjernetumorer klassificeres i fire grader baseret på cellernes udseende og delingshastighed. Grad I og II betegnes som lavgradstumorer, mens grad III og IV er højgradstumorer.

Gradindeling af hjernetumorer:

• Grad I: Meget langsom vækst, sjældent kræft
• Grad II: Langsom vækst, kan udvikle sig til kræft
• Grad III: Moderat aggressiv, altid kræft
• Grad IV: Meget aggressiv kræft i hjernen

Astrocytom grad 3 er den næsthyppigste hjernetumor med omkring 35-50 nye tilfælde årligt i Danmark. Disse tumorer er ofte udbredte og svære at afgrænse præcist.

Molekylærbiologiske tests

Moderne diagnostik omfatter analyse af tumorens DNA for at identificere specifikke genetiske ændringer. Disse tests afgør hvilken behandling der vil være mest effektiv.

Molekylære markører hjælper med at forudsige, hvordan tumoren vil reagere på forskellige behandlingsformer. Særligt vigtige er tests for IDH-mutationer og 1p/19q-deletion.

Vigtige molekylære tests:

• IDH1/IDH2-mutationer
• 1p/19q-kodeletion
• MGMT-promotor methylering
• EGFR-amplifikation

Både tumortype og molekylære ændringer har betydning for behandlingsvalget. Testresultaterne kombineres med patientens almene tilstand og tumorens placering.

Resultaterne fra alle undersøgelser samles for at udarbejde en individuel behandlingsplan. Dette omfatter vurdering af operationsmuligheder, stråle- og kemoterapibehandling.

Behandling af hjernetumorer

Behandling af hjernetumorer afhænger af tumortypen og omfatter kirurgi, strålebehandling og kemoterapi som hovedmetoder. Læger vurderer tumorens type, størrelse og placering før de fastlægger den mest effektive behandlingsplan.

Kirurgiske indgreb og muligheder

Kirurgi udgør ofte førstevalget ved behandling af hjernetumorer. Neurokirurger fjerner så meget tumorvæv som muligt uden at beskadige sunde hjernefunktioner.

Operationsmulighederne afhænger af tumorens placering og størrelse. Tumorer i tilgængelige områder kan ofte fjernes fuldstændigt. Tumorer nær vitale hjernecentre kræver mere forsigtige indgreb.

Operationstyper inkluderer:

• Åben kraniotomi for større tumorer
• Minimal invasiv kirurgi gennem små åbninger
• Stereotaktisk biopsi for diagnostiske formål

Moderne teknikker som billedvejledt kirurgi hjælper kirurger med at navigere præcist. Patienten kan være vågen under visse operationer for at teste hjernefunktioner løbende. Dette reducerer risikoen for skader på sprog- og bevægelsescentre.

Strålebehandling

Strålebehandling anvendes ofte efter kirurgi eller som selvstændig behandling. Stråler målrettes mod tumorvævet for at ødelægge kræftceller og forhindre vækst.

Strålebehandlingstyper omfatter:

• Ekstern strålebehandling i daglige seancer
• Stereotaktisk radiokirurgi med præcise stråledoser
• Fraktioneret behandling over flere uger

Behandlingen planlægges individuelt baseret på tumortype og placering. Moderne udstyr leverer præcise stråledoser og sparer sundt væv. Patienter modtager typisk behandling fem dage ugentligt i 3-6 uger.

Bivirkninger kan omfatte træthed, hovedpine og midlertidigt hårtab. Læger overvåger patienten nøje under behandlingsforløbet.

Kemoterapi

Kemoterapi kan gives før, under eller efter strålebehandling. Kemoterapeutiske lægemidler cirkulerer i blodet og når tumorvævet gennem blod-hjerne-barrieren.

Temodal (temozolomid) er et almindeligt anvendt kemoterapimedicin. Temodal gives samtidig med strålebehandling mod hjernetumorer. Medicinen indtages som tabletter eller gives gennem drop.

Kemoterapiregimer varierer efter:

• Tumortype og stadium
• Patientens almene tilstand
• Tidligere behandlinger

Bivirkninger omfatter kvalme, træthed og nedsat immunforsvar. Blodprøver kontrollerer regelmæssigt blodtal og organfunktioner. Læger justerer dosering efter patientens reaktion.

Individuel behandlingsplan og opfølgning

Behandlingstilbuddet vurderes på fælles specialistkonferencer mellem neuroradiologer, onkologer og neurokirurger. Dette sikrer optimal koordinering af behandlingen.

Behandlingsplanen tilpasses patientens specifikke situation. Faktorer som alder, helbred og tumorkarakteristika påvirker valget. Læger diskuterer fordele og risici ved hver behandlingsmulighed med patienten.

Opfølgning omfatter:

• Regelmæssige MR-scanninger
• Neurologiske undersøgelser
• Blodprøver og funktionstest

Kræftens Bekæmpelse tilbyder støtte til patienter gennem behandlingsforløbet. Rehabilitering kan omfatte fysioterapi, ergoterapi og neuropsykologisk støtte. Familien inddrages aktivt i behandlingsplanen og opfølgningen.

Prognose, livskvalitet og støtte ved hjernetumor

Prognosen ved hjernetumor varierer betydeligt afhængigt af tumortype, placering og patientens alder. Mange patienter oplever langvarige påvirkninger af livskvaliteten, mens støtte fra både fagpersoner og andre patienter spiller en central rolle i sygdomsforløbet.

Faktorer der påvirker prognosen

Tumortypen udgør den vigtigste prognostiske faktor ved hjernetumor. Godartede tumorer har generelt bedre prognose end ondartede varianter.

Patientens alder påvirker behandlingsmulighederne og helbredsudsigterne markant. Yngre patienter tolererer ofte mere intensiv behandling.

Tumorens placering i hjernen bestemmer både symptomer og behandlingsmuligheder. Tumorer i kritiske områder kan være sværere at operere.

Vigtige prognostiske faktorer:

• Tumorgrad og -type
• Patientens alder og helbredstilstand
• Tumorens størrelse og placering
• Respons på initial behandling

Over 90% af hjernetumorer hos børn opstår uden kendt årsag og er ikke arvelige. Dog har personer med bestemte arvelige sygdomme øget risiko.

Senfølger og livskvalitet efter behandling

Kræft i hjernen påvirker syn, bevægelser, balance, tale, hørelse, hukommelse og adfærd når svulsten trykker på eller vokser ind i hjernevævet.

Hjernetumorer har betydelige indvirkninger på kognitive funktioner. Mange patienter rapporterer problemer med hukommelse, koncentration og kognitiv behandling.

Almindelige senfølger omfatter:

• Kognitive vanskeligheder
• Fysiske funktionsnedsættelser
• Træthed og energimangel
• Personlighedsændringer

Rehabilitering viser positiv effekt på muskelstyrke og kondition hos patienter med gliomer. En struktureret behandlingsplan kan forbedre livskvaliteten betydeligt.

Social og følelsesmæssig støtte

Mange patienter mangler et netværk i starten og etablerer populære støttegrupper på Facebook for hjernetumorpatienter, pårørende og fagpersoner.

Pårørende rammes hårdt når patienten ændrer personlighed til det uigenkendelige. De skal håndtere diagnosen, behandling og ofte blive den primære plejeperson.

Støttemuligheder inkluderer:

• Patientforeninger og støttegrupper
• Psykologisk rådgivning
• Praktisk hjælp i hjemmet
• Familiestøtte og rådgivning

Lavgradstumorer er ikke livstruende men livskvalitetstruende, hvilket kræver særlig opmærksomhed på den usynlige sygdoms påvirkning af dagligdagen.

Ofte stillede spørgsmål

Patienter og pårørende har mange bekymringer omkring hjernetumorer, herunder hvilke symptomer der skal udløse bekymring og hvilke behandlingsmuligheder der findes. Overlevelsesraten varierer betydeligt afhængigt af tumortype og stadium.

Hvilke symptomer tyder på en hjernetumor?

De mest almindelige symptomer på en hjernetumor omfatter tiltagende hovedpine, hukommelsesbesvær, føleforstyrrelser og synsforstyrrelser. Symptomerne afhænger af tumorens placering og størrelse i hjernen.

Hovedpine er ofte det første tegn, men den adskiller sig fra almindelig hovedpine ved at være progressiv og vedvarende. Patienter kan også opleve anfald, balanceproblemer eller personlighedsændringer.

Neurologiske symptomer som taleforstyrrelser, lammelser eller koordinationsproblemer kan udvikle sig gradvist. Det er vigtigt at bemærke, at disse symptomer også kan have andre årsager end hjernetumor.

Hvad er behandlingsmulighederne for hjernetumor?

Behandlingsforløbet afhænger af tumorens størrelse, egenskaber og placering. Kirurgisk fjernelse er ofte førstevalgstrategi når det er muligt.

Strålebehandling anvendes både som primær behandling og efter operation for at eliminere resterende tumorceller. Kemoterapi kan kombineres med andre behandlinger, særligt ved ondartede tumorer.

Stereotaktisk strålekirurgi er en præcis behandlingsform, der er særligt effektiv ved mindre tumorer i kritiske områder. Nogle patienter kan også have gavn af målrettet terapi baseret på tumorens genetiske profil.

Hvilke typer af hjernetumorer eksisterer der?

Hjernetumorer klassificeres efter deres celletype, herunder gliatumorer, astrocyttumorer, ependymomas og choroid plexus tumorer. De inddeles også efter grad fra I til IV.

Primære hjernetumorer opstår direkte i hjernen, mens sekundære tumorer er metastaser fra kræft andre steder i kroppen. Godartede tumorer vokser langsomt og spreder sig ikke, mens ondartede tumorer kan invadere omgivende væv.

Grad I tumorer er de mest godartede med langsom vækst. Grad IV tumorer repræsenterer de mest aggressive former med hurtig vækst og dårlig langsigtede overlevelse.

Hvad er overlevelsesraten for hjernetumor?

Forventet levetid afhænger af om tumoren er godartet eller ondartet. Ved godartede tumorer, hvor fuldstændig kirurgisk fjernelse er mulig, er det langsigtede resultat fremragende.

Hjernekræft opdaget tidligt som pilocytisk astrocytom har en forventet levetid på over 10-15 år. Chancen for tumortilbagefald er meget lille ved benigne tumorer.

Grad 4 kræftformer i hjernen og metastaserende hjernetumorer har en dårlig forventet levetid varierende fra 6 måneder til 2 år. Prognosen påvirkes også af patientens alder og generelle helbredstilstand.

Hvad er de mest almindelige hjernetumorer hos børn?

Medulloepithelioma og pilocytisk astrocytom er blandt de hyppigste hjernetumorer hos børn. Kraniopharyngiom opstår ofte i hypofyseområdet og påvirker hormonproduktionen.

Ependymomer udvikles fra celler, der udklæder hjernens hulrum. Disse tumorer har tendens til at opstå i bageste del af hjernen hos børn.

Embryonale tumorer som medulloepitheliom er mere almindelige hos spædbørn og små børn. Behandlingsresultaterne er generelt bedre hos børn end hos voksne.

Hvordan påvirker stadie 4 hjernetumor patientens prognose?

Stadie 4 hjernetumorer repræsenterer den mest aggressive form med hurtig celledeling og invasion af omgivende væv. Disse tumorer har tendens til at være resistente over for standardbehandlinger.

Prognosen er generelt alvorlig med begrænset overlevelsestid. Behandlingen fokuserer ofte på symptomkontrol og livskvalitet frem for helbredelse.

Palliativ behandling kan omfatte strålebehandling for at reducere tumorstørrelse og lindre symptomer. Multidisciplinær tilgang med onkologer, neurokirurger og palliative specialister er afgørende for optimal patientpleje.